PH Kåringstræning

"Kåringsholdet" er for egnede hundeførere og hunde, der ønsker at lægge den fornødne tid og energi i at træne sin hund op til en kåring af sin hund.

Der vil i samarbejde med den enkelte blive udarbejdet en træningsplan, som det forventes der trænes efter. Der vil gennem sæsonen blive evalueret på fremdriften i planen.

Der trænes primært på søndage fra kl. 09:45 hvor der trænes i de "store øvelser", spor, rundering, samt på tirsdage fra kl. 17:30 hvor der trænes i lydighedsøvelserne 1-6.
Bidetræning foregår på søndage fra kl. 12.00 (separat hold)
Fra medio april til slutningen af oktober (- sommerferien)  trænes der lejlighedsvis rundering om mandagen fra kl. 17:30.

Læs mere om de enkelte øvelser i kåringsprogrammet her.

Træningen omfatter:


- Hundeførerens omstilling til PH-hundefører og intro til vores program ;-)

- Træning i at opdele øvelser i momenter samt sætte succeskriterier for det der trænes.

- Lydighedsøvelserne 1-6 (Lineføring, Fri v. fod, Apport, Spring, Halsgivning og Afdækning)

- Runderingstræning (Bevogtning, færd-genkendelse, opsøg af figurant, styring af hund i terræn samt intro til markering af død genstand).

- Genstandsmarkering på spor og gerningsted.

- Grundlæggende spor teori og træning

- Oplæring i at tage ansvar for egen træning, gennem brug af træningslog.

Der vil desuden blive afholdt nogle teoritimer, hvor teorien bag vores træning og selve vores program gennemgås.

Bidetræning foregår om søndagen hvor der er fælles bidetræning for alle. 

Hund og hundefører vil løbende blive evalueret i det opnåede niveau. Når der er opnået et passende niveau i de fleste øvelser og hundeføreren kan varetage sin træning selvstændigt, kan man indstilles til målrettet kåringstræning.

Se programmet for efteråret 2019 her


En forudsætning for at tilmelde sig dette hold er at:

- Hunden er fyldt ca. 8 måneder

- Hundeføreren er aktivt medlem af PH København og har ambitioner, engagement og fornøden tid til at træne op mod en kåring af sin hund

- Hunden er en godkendt race og er stambogsført i DKK

- At man som hundefører kan/vil lægge den fornødne energi i daglig træning af sin hund.

- at man er indforstået med at træne efter den træningsplan der bliver lagt i samarbejde med instruktør.

 

Nye deltagere på holdet skal forvente, at vi gerne vil hilse på dig og din hund til en evaluering, 
inden endelig optagelse på holdet accepteres
.


Tilmelding til dette hold samt anmodning om medlemskab af PH foregår online via tilmeldingssiden.

Har du lyst til at høre mere generelt om mulighederne for at træne i Politihundeforeningens Københavnsafdeling kan du skrive til  Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.